Et af de oftest anvendte elementer på funktionelle tage er solenergianlæg. Kombinationen af faldende produktionsomkostninger, større effektivitet, øgede energipriser samt det kommende EU bygningsregulativ betyder, at solenergianlæg er et oplagt valg, når bygningens ressourcer skal optimeres og lovliggøres til fremtiden. Når der placeres solenergianlæg på flade tage, er der flere forhold, som bør tages i betragtning.

Brandsikring af tag med solenergianlæg

Tiltag for at undgå brand bør altid være i fokus, men især tagflader med solenergianlæg bør behandles med større omhu, da tilføjelsen af solenergianlæg kan føre til drastisk ændrede brandforhold.

Opstår der brand på et tag med solenergianlæg kan de, afhængig af udformning og placering, skabe et loop hvori varmen fra branden ikke kan slippe bort, men derimod kan være med til at accelerere branden.

Derfor er det ROCKWOOLs anbefaling at tage, hvor der enten nu eller potentielt i fremtiden skal være solenergianlæg, udelukkede udføres med ubrændbar isolering. Dette reducerer risikoen for, at en brand spreder sig til andre dele af bygningen. ROCKWOOL tagisolering er en brandsikker isoleringsløsning, da det er klassificeret som ubrændbar, A2, s1-d0.

Last, trykstyrke og deformation



Et solenergianlæg medfører en ekstra belastning på tagets isolering og tætning, da et solenergianlæg typisk hviler på nogle relativt små fødder. En høj vægt placeret på et lille område, kan skabe udfordringer og potentielt skabe stor skade på et tag over tid. Normalt accepteres 2% deformation over 25 år for at undgå risikoen for, at isoleringen eller tætningen tager skade. Ved dimensionering af solenergianlæg er det vigtigt, udover med vejledning fra ROCKWOOL, at koordinere med leverandøren af solenergianlægget, membranen og tagdækkeren for at sikre, at løsningerne bliver holdbare og sikre over lang tid. ROCKWOOL tilbyder flere forskellige brand- og lastsikre isoleringsløsninger, så du kan finde et produkt, der passer til netop dit behov og projekt.

For tagkonstruktioner med solenergianlæg anbefaler ROCKWOOL generelt, at man bruger isoleringsprodukter fra vores Dura serie. Dura er en produktserie særligt udviklet til brug i kombination med solenergianlæg, der klarer belastningen fra de fleste standardløsninger. Toprock Dura System produkter er klassificeret som ikke-brændbar isolering, A2, s1-d0.

ROCKWOOLs anbefalede isoleringsløsning til tage med solenergianlæg

Til tage med solenergianlæg anbefaler ROCKWOOL generelt at anvende isoleringsprodukter fra vores Dura serie. Dura serien inkluderer Toprock Dura System, Dura Underlay, Dura Underlay Fleece og Dura 1:40. Alle produkter fås i forskellige tykkelser for de ønskede U-værdier og kan mixes med ROCKWOOLs øvrige tagsortiment med forskellige trykstyrker og egenskaber. Der kan opbygges fald på flade tage eller udlægges direkte på tage med tilfredsstillende fald.

I tabellen nedenfor viser vi, hvor meget belastning vores forskellige tagløsninger kan klare, så du kan vælge det rigtige produkt til dit projekt.

Isoleringsløsning Kompressionsstyrke (EN826), CS(10) Punktlast (EN12430) PL(5) Største permanente last
Toprock Terrace System 175 kPa 2000 N 82 kPa
Toprock Dura System ** 60 kPa 700 N 28,1 kPa
Toprock System/Toprock CTF System** 25 kPa 700 N 11,7 kPa
Dura 1:40, Dura Underlay med TF Plade som øverste lag 60 kPa 700 N 28,1 kPa
Kombinationsløsning: Underlag EnergyStålunderlag EnergyHardkile 1:40Hardrock EnergyKasserendekile. Med TF Plade som øverste lag. 25 kPa 700 N 7,8 kPa

Se hvilket ROCKWOOL tagisoleringssystem du skal vælge afhængigt af størrelsen på solcelleanlæggets fødder:

Isoleringsløsning (kompression) Belastningsareal
0,175 x 0,175 m
Belastningsareal
0,25 x 0,25 m
Belasningsareal
0,35 x 0,35 m
Belastningsareal
1 x 0,1 m
Toprock Dura, Dura Underlay og Dura 1:40 (60 kPa) 85 kg 175 kg 344 kg 281 kg
Toprock System og Toprock CTF System (25 kPa) 35 kg 73 kg 143 kg 117 kg
Underlag Energy og Hardkile 1:40TF Plade (25 kPa) 23 kg 48 kg  95 kg 78 kg

*Belastningspunkter kan være firkantede, runde eller aflange, så længe de opfylder nedenstående krav:

Afstanden mellem to belastningspunkter skal være mindst 2x den samlede isoleringstykkelse eller mindst 300 mm, målt fra kant til kant af fødderne.
Belastningsarealet skal være mindst 100 mm på hver side eller Ø200 mm.
** Skal du lægge Toprock Dura eller Toprock System på trapezplade, skal du i bunden af isoleringsløsningen lægge den af vores trykfordelende underlagsplader som passer til det pågældende system (Stålunderlag, Lydunderlag, Dura Underlay eller Dura Underlay Fleece).

Isoleringen monteres i henhold til gældende monteringsvejledninger fra ROCKWOOL.
Det øverste isoleringslag udføres så vidt muligt med hele plader.
Der må ikke være indbygget fugt i isoleringen.
Isoleringen lægges på et stabilt underlag og ikke på gammel isolering eller materiale med ukendt styrke.
Skarpe kanter og hjørner mod membran undgås så vidt muligt. Ved belastningspunkter lægges eventuelt et ekstra lag membran.

Nyttig viden

CS(10) beskriver produktets styrke, ved 10% tykkelsesdeformation. Det vil sige at et produkt med en CS(10) = 30 kPa, deformere sig 10% af tykkelsen under en kortvarig last på 30 kPa. Dette tal har i praksis ingen anvendelse, men anvendes til at sammenligne produkter på tværs. Et produkt med en CS(10) = 60 kPa er groft sagt dobbelt så stærkt som et produkt med en værdi på 30 kPa

PL(5) beskriver produktets punktlast, ved 5mm deformering. Det vil sige at et produkt med en PL(5) = 700 N, deformerer sig 5mm ved en belastning på 700 N på et areal 50 cm². Dette har i praksis få anvendelser. Anvend i stedet ovenstående anbefalinger for punktlaster.

kPa eller Kilo Pascal anvendes ofte, men det er ikke unormalt at støde på kN/m² eller Kilo Newton pr. kvadratmeter. Omregningen mellem disse er 1:1, det vil sige at 5 kPa = 5 kN/m². For hurtig omregning til kg, kan der ganges en faktor 100 på. Altså 5 kPa = 5 kN/m² ≈ 500 kg/m².

Jævnt fordelt last skal i denne sammenhæng tolkes ved last som er jævnt fordelt over hele tagfladen. Grønne tage som opbygges i jord- sand- eller gruslag regnes som jævnt fordelt. Herudover bl.a. også sedumbakker eller lign.

Punktlast tolkes som større installationer, hvis last føres til mindre område. Dette kunne ofte være flise under ventilationsanlæg, tagterrassefødder eller anden tagterrasseopbygning eller solenergianlæg.

Senest 31. december
0

Krav til nye offentlige og kommercielle bygninger over 250 m²

Fra 31. december til 31. december
0

Afhængigt af størrelse, indfases krav til eksisterende offentlige bygninger, og til kommercielle bygninger ved større renoveringer

Fra 31. december
0

Krav til alle nye beboelsesejendomme

Flere løsninger

Download brochure

documents

 

 

0 selected files

icon
Dura tagisolering til solenergianlæg
Dura tagisolering til solenergianlæg

Brandsikker og holdbar stenuldsisolering for funktionelle tage med solenergianlæg

pdf

Har du brug for hjælp til dit tagprojekt?

Uanset konstruktionen på det tag, der skal isoleres, har vi en løsning. Udfyld vores formular, så hjælper vi dig med at finde den rette løsning til netop dit projekt: